Dette indlæg er lavet i samarbejde med den/de hjemmesider der linkes til.

Datterens beskidte fodboldtøj ryger i vaskemaskinen. Sønnens beskidte tallerken med rester af lasagne ryger i opvaskemaskinen. Mandens madpakke står på øverste hylde i køleskabet. Dagligdagen er blevet langt lettere med tiden, da de mange hårde hvidevarer gør hverdagens pligter lettere og hjælper med at komme to do-listen til livs.

Midt i rusen over de fantastiske produkter er det vigtigt at huske, at hårde hvidevarer kræver vedligeholdelse – uanset størrelse. Hvis du bruger et produkt forkert, har et forældet produkt eller glemmer vedligeholdelsen, kan du pludselig stå i en utrolig ærgerlig situation med slemme økonomiske følger.

Forkert brug kan blive afgørende for omfanget af skaden

Reklamationsret og garanti. Begge dele er smarte at undersøge nærmere, hvis en af dine hårde hvidevarer i boligen er gået i stykker. Det bliver først et stort problem, hvis skaden er selvforskyldt. I så fald kan du vinke farvel til alle former for erstatning.

Gør dig selv en tjeneste, og læs manualen til alle dine hårde hvidevarer, hvis du er det mindste i tvivl om produktets funktioner. Det er en kedelig proces, der består af store mængder rugbrødsarbejde. I sidste ende er tiden godt givet ud, hvis du kan nå at ændre på brugen af et produkt.

Det kræver trods alt, at man har brugt sine hårde hvidevarer forkert over en længere periode, før de går i stykker. Når uheldet er ude, er der desværre ingen kære mor. Bliv klogere på brugen af dit produkt, så du reducerer omfanget af skaden.

Ældre modeller bruger mere strøm og er ligeglad med klimaet

Forældede hvidevarer er en synder. De er ofte dårlige, larmer og bruger en masse strøm. Sidstnævnte går både ud over klimaet og din økonomi.

Ældre hvidevarer er ofte knap så energieffektive. Disse produkter har en energimærkning, der rammer bunden af skalaen. Det får klimaet til at græde, og din miljøsamvittighed får muligvis en mavepuster, når du hører om den store ubalance i CO2-regnskabet grundet din vaskemaskine.

Hvis du bliver nødt til at beholde dit gamle produkt, kan du alligevel redde din økonomi en smule. Skift elselskab til en billigere løsning, hvis du er træt af, at produktet tømmer din pengepung.

Undersøg mulighederne for udskiftning af hårde hvidevarer

Det kan virke uoverskueligt at udskifte hårde hvidevarer i hjemmet. Det er besværligt, dyrt og kræver ofte en trailer. Derudover er der et hav af nye modeller, der koster en bondegård.

I hovedstadsområdet er det blevet mere og mere populært at ty til genbrug. Selvom mange muligvis kun bruger genbrugsbutikker til at udvide sortimentet i deres klædeskab, så kan du i storbyen ofte finde gode ting. Det gælder også hårde hvidevarer.

Undersøg diverse genbrugsportaler, hvor der jævnligt bliver lagt nye opslag op med produkter i og omkring hovedstadsområdet. Med daglige tjek kan du være heldig at spotte netop de hårde hvidevarer, som du står og mangler.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du altid tjekker op på dine hårde hvidevarer. På den måde kan du altid hurtig vaske fodboldtøj og tallerkener, mens mandens madpakke holdes kold til næste dag.